Nødbremsen

View Original

NØDBREMSEN FORSTYRRER ROYAL RUN

4 deltagere i Nødbremsen har idag kortvarigt forstyrret Royal Run i København med en opfordring: Hvis vi vil undgå at løbe direkte ind i et samfundskollaps, så må vi tvinge regeringen ud af startfeltet. Tør Kongen løbe forrest?

Videnskaben er klar og tydelig: Vi kan ikke løbe fra klimakollapset, som allerede fordriver og dræber millioner af mennesker verden over - men vi kan afbøde det værste, hvis vi mindsker vores klimagasudledninger til et absolut minimum omgående. Alligevel fortsætter regeringen med at lave ekstremt klimaskadelige infrastrukturprojekter, som er med til at smadre vores fælles livsgrundlag.

"Idag har rigtigt mange mennesker - inklusiv vores nye konge - været i løbetøjet og deltaget i et løb, hvis formål er at styrke folkesundheden. Den barske sandhed er, at klimakollapset er den største trussel mod vores sundhed - og det kan vi ikke løbe fra. Hvis vi vil sikre vores fælles sundhed, sikkerhed og fremtid, må vi samles om at kræve, at regeringen gør, hvad videnskaben siger er nødvendigt: stop alle klimaødelæggende projekter omgående. Tiden er ved at løbe fra os.", siger Vera Magnussen, deltager i Nødbremsen.

Pressekontakt: presse@noedbremsen.dk

Nødbremsen modtager finansiel støtte fra Climate Emergency Fund, som støtter kampagner, der kræver, at magthaverne handler på det klimakollaps, vi står i.