Nødbremsen


26 MILLIARDER TIL MERE MOTORVEJ MIDT I ET KLIMAKOLLAPS?

Billede af klimakatastrofe

"Vi har brug for forstyrrelse for at stoppe ødelæggelsen" — António Guterres, FN's Generalsekretær, 2023.

Vi står i et eskalerende klimakollaps, der kalder på omgående og drastisk handling. Millioner af mennesker fordrives, sulter og dør. Regeringen bilder danskerne ind, at ”grøn omstilling kan gå for hurtigt” og at Danmark er ”et grønt foregangsland”. Samtidig er regeringen med til at eskalere den situation vi står i – feks ved at anlægge nye motorveje for 26 milliarder kroner. Vi kan ikke længere være tilskuere til, at vores regering fører en politik, der eskalerer klimakollapset.

Er du klar til at gøre modstand sammen med os?

Regeringen skubber os ud i klimasammenbrud med deres motorvejspolitik. Vær med til at bygge det stærkeste forsvar. Vi er velorganiserede, dristige og kæmper for det fælles bedste. Der er overhængende fare for sammenbrud af vores madproduktion, transportsystemer, sygehusvæsen og økonomi. Men vi vender sorg, frygt og skam til aktiv klimakamp for at bevare, alt det vi har kært.