NØDBREMSEN FORSTYRREDE SMK FRIDAYS

06. oktober, 2023

Email: presse@noedbremsen.dk

Nødbremsen har idag forstyrret arrangementet SMK Fridays på Statens Museum for Kunst med klar besked: Det er tid til at vælge, om vi er dem, der lukker øjnene for klimakollapset, eller dem, der trækker nødbremsen. Dagens tema på SMK var spejlinger, og i centrum stod de to spørgsmål: Hvem er vi? Og hvem vil vi gerne være? 

To deltagere fra Nødbremsen indtog scenen for at konfrontere de fremmødte med den ubehagelige kendsgerning, at vi står i et eskalerende klimakollaps. Forstyrrelsen skete lige før en oplæsning af forfatter og samfundskritiker Glenn Bech for at tydeliggøre, at klimasammenbruddet hænger uløseligt sammen med ulighed og uretfærdighed.

Som del af Aftalen om Infrastrukturplanen 2035 skal der bygges og udvides 15 motorveje over hele landet. Aftalen modarbejder Danmarks klimamål og forårsager uoprettelig ødelæggelse af vores fælles livsgrundlag.

Når regeringen har speederen i bund mod klimakollaps, må vi som civilsamfund kigge os selv i spejlet og gøre det nødvendige. Det er på tide at vi trækker nødbremsen. 

Forrige
Forrige

Næste
Næste